Indsendt af & kategoriseret under Indretnings-psykologi - soveværelse.


Feng Shui soveværelse

Indretnings-psykologi i dit soveværelse – bedre nattesøvn og ro til dig

 

Indretnings-psykologi i dit soveværelse, kan give bedre nattesøvn, helbred og øget overskud. Hvis du, oveni mine råd (der kommer om lidt), husker at putte kærlighed ind i soveværelset (din omsorg for rummet) – så vil din underbevidsthed suge de positive energier til sig i løbet af natten. 

 

Omsorgen for et rum – er slet ikke at kimse af – det mærkes helt ind i din sjæl hver nat. Og soveværelset er jo det sted – der skal give dig energi til dagene og livet derude.

Energi til at få alle dine drømme til virkelighed.

 

Så kom med….

5 veje til positiv indretnings-psykologi i dit soveværelse

  1. Sørg for at din placering af sengen er tryg og rolig – så vidt muligt udenfor energilinjer (Væk fra de linjer, der går mellem dør og vinduer, men sørg specielt for, at du ikke ligger lige overfor døren, da kroppen kan opfatte det som en for kraftig energi) Sørg for at du har overblik i rummet, så du kan se, hvem der kommer ind af døren – det vil gøre din krop/underbevidsthed mere afslappet.
  2. Sørg for at rummet er ryddet og udluftet. Et overfyldt rum vil suge af din energi og kan dræne dig – i stedet for at genopbygge dit overskud og krop, som du har brug for om natten.
  3. Tjek i hvilken retning du sover – om dit hoved vender mod syd, nord, øst, vest, sydvest, nordvest osv. (hvis du f.eks. har tendens til stress = undgå syd-retning. Hvis du mangler energi/overskud – så undgå nord-retning). Men vigtigst af alt – mærk efter i din krop, hvor den sover bedst – lyt til kroppens reaktion på soveposition. Put så den sidste magi ind i rummet – og udvælg dit soveværelses indretning nøje. Hvad ville gøre dig glad, når du træder ind i soveværelset? Indret dit rum – så du bliver glad og føler dig fredfyldt i rummet.
  4. Undgå gerne at have hylder lige over dit hoved – eller at ligge under en bjælker. Det kan give tyngde og give din krop utryghed – når du sover.
  5. Det 5. tip er hvis du ønsker at en partner….Sørg for at der er to borde, lamper etc. på hver side af sengen – så den er beregnet til 2 personer. Og det er altså no-go at stille sengen op ad en væg, i hvert fald besværliggør det ønsket om en anden ved siden af dig.

 

Perfekte soveværelser?

Indretnings-psykologi handler ikke om det perfekte, men om at skabe velvære og ro til dig. Det handler om at skabe en indretning, som støtter dig på flere planer – fysisk, mentalt og måske spirituelt. Det er naturligvis op til dig, hvad du vil bruge det til, men der er mange lag og dybder i bevidst indretning.

Er du ved at opgive disse 5 tips til indretnings-psykologi , fordi du opdager, at noget ikke kan lade sig gøre, eller at dit soveværelse måske er så lille, at du ikke kan komme væk fra energilinjer? Så fortvivl ikke – der er altid råd at hente og kreative løsninger, som kan hjælpe dig. Men det vil være meget individuelt – hvordan løsningerne kommer ind, da der er mange faktorer, der spiller ind.

Men brug din logik og sunde fornuft  – sammen med din mavefornemmelse for, hvad der er bedst for din søvn og din krop. Du kan også vælge at lade en indretningskonsulent guide og inspirere dig, men glem aldrig din egen power og fornemmelse for, hvad der føles rigtigt for netop dig.

 

Ofte mærker vi først, hvad der gør os godt – når vi HAR ændret på indretningen. 

Når soveværelset spejler en indre ubalance 

Et lille eksempel fra den virkelige verden:

Jeg boede engang i en meget lille to-værelses lejlighed med min datter.

Her blev stuen mit soveværelse – hvor jeg havde min sovesofa placeret direkte overfor hovedøren til lejligheden. (der var ikke andre muligheder -og ja, en lille, lille lejlighed)

Men hvad skulle det også gøre, tænkte jeg.

På det tidspunkt havde jeg lige taget min uddannelse som Feng Shui-indretningskonsulent.

Jeg mente (ærligt) at det med energi-linjer – nok var en smule overdrevet. 

På et tidspunkt købte jeg dog en rumdeler, der blev placeret, så den lukkede af for hoveddøren – og virkede som en form for (beskyttende) sengegavl for mig. 

Den aften da jeg lagde mig på sengen, må jeg indrømme at tårerne pludselig løb ned ad mine kinder.

Jeg kunne nemlig med ét mærke en forskel i kroppen, og i følelsen.

Jeg følte mig beskyttet og tryg. 

 

Først nu, da jeg fik en fysisk beskyttelse i form af en møbel – kunne jeg mærke, at jeg ikke havde følt mig tryg og beskyttet før.

Det spejlede sig naturligvis også i mit liv generelt på det tidspunkt (jeg fløjtede rundt i energier og kunne ikke altid skelne, hvad der var mit, og hvad der var andres).

Men det ændrede sig stille og roligt herefter –  med min rums fysiske forandring og min bevidsthed om mig selv.

OG helt banalt …men Super vigtigt…. 

Jeg sov meget bedre herefter – med en langt mere støttende og tryg indretning i soveværelset.

 

Indretnings-psykologi soveværelser – Feng Shui soveværelse – Feng Shui indretning soveværelse